Dermed er første etape af IdM-projektet i gang. Første etape omhandler helt konkret udrulning af OS2Rollekataloget til alle kommuner i DIGIT.

Næstved Kommune har som den første kommune sat OS2Rollekataloget i drift onsdag den 7. november 2018. Roller og adgange til ”KOMBIT-systemer” som for eksempel BBR, DAR, FLIS, SAPA og på sigt DUBU vil fremadrettet blive håndteret i OS2Rollekataloget.

SAPA, der vil blive udrullet til alle DIGIT-kommuner inden sommerferien 2019, kræver, at systemet ”STS-organisation” bliver fodret med organisations- og medarbejderdata. OS2Rollekataloget og det tekniske ”set-up” for denne sørger for, at organisations- og medarbejderdata helt automatisk bliver indlæst og løbende opdateret i ”STS-organisation”. Hertil bruger vi STSORGSYNC. Dermed slipper DIGIT-kommunerne for at skulle sørge for dette manuelt.

Til juni næste år har alle 12 DIGITs kommuner taget OS2Rollekataloget i brug. OS2Rollekataloget er det system, som DIGIT-kommunerne fremadrettet kommer til at bruge til opsætning af roller og tildeling af rettigheder for det samlede systemlandskab. Dette kommer til at ske, når den samlede IdM-løsning bliver udrullet til DIGIT-kommunerne (anden etape af IdM-projektet) – her bliver OS2MO også en vigtig del af den samlede IdM-løsning.