Den 24. maj 2019 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT). Under generalforsamlingen blev DIGITs årsrapport for 2018 godkendt – denne og andre beslutninger fra generalforsamlingen kan du læse her. Den opdaterede portefølje for projekterne i DIGIT kan desuden findes her.

Til generalforsamlingen blev det konkret besluttet:

  • at årsrapporten 2018 godkendes
  • at årsregnskabet for 2018 godkendes
  • at budgettet for 2020, som det foreligger nu, godkendes
  • at sekretariatet på vegne af foreningen selv indstiller DIGIT til innovationsprisen NYT SAMMEN BEDRE 2019 hos Center for Offentlig Innovation (COI) og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)
  • at der på den ekstraordinære generalforsamling til oktober 2019 skal være en drøftelse af sekretariatets ressourcer versus antallet af relevante opgaver, og hvordan de to skal være afhængige af hinanden
  • at den nye bestyrelse i DIGIT fremover vil bestå af Claus Thykjær (Greve og ny bestyrelsesformand), Søren Bonde (Guldborgsund) samt ny deltager Frank E. Andersen (Slagelse)
  • at den nye ledelse i DIGIT fremover vil bestå af Jesper W. Nielsen (formand for ledelsen), Line Jansen (Ringsted) og Ivan Harreskov (Køge).